min
glatte hud
brænder
af længsel
fra
denne platform
kan
jeg nu sige
at
hvis man
blev
født i 1991
var
der meget at fejre
der
var en tro
en
helt ny slags tro
på
fred
en
dum tro
som
vi griner af i parken
mens
vi ligger syge
af
dronernes lyde i luften
vi
søger skyggen i centeret
med
bar mave i parken
viser
vi vores sårbarhed
jeg
skriver til dronen
at
jeg blot er hud
og
blod
pakket
ind i længsel
vi
sidder i et stort støjende
cafeteria
vi
runger lidt
forsøger
at spise lidt mad
du
mærker min glatte hud
og
kalder mig din lille dreng
mens
jeg viser dig videoer på
youtube
af
12 mænd der sparkes
til
døde
da
hjerneskallen flækker
det
vender sig i mig
denne
renhed i cafeteriet
vender
det sig i mig
denne
nat
som
en mur
tung
og træt
en
bleg skønhed
på
russisk tundrabjørn
den
sidste trussel
i
vildmarkens konstruktion
det
er virkelig sket
vi
har mistet forbindelsen til
krigen
så
hvad nu
du
vil se mig riddende
se
mig igen og igen
du
vil se mig riddende
på
en russisk tundrabjørn
under
skygger for månen
under
skyggerne
hugger
du mig ind i dine minder
men
soundtracket
soundtracket
er en utopi
vi
har skabt i varme studier
hvor
vi stod foran spejlet
og
rensede vores hud
vi
dækkede med et tyndt lag
pudder
inden
vi lagde os ud i poolen
for
at udfolde en nat på vodka
og
dårlig juice
med
små søde blomster som
small
talk
men
baby
i
nat
i
den her nat
har
jeg brug for et sted
hvor
tiden kan gå
det
siger jeg til dronerne
at
hvis jeg dør
af
det jeg ikke kan se
af
10 mænd i hvide dragter
i
hvide biler
hvis
jeg dør af det
før
alt andet
vil
jeg gøre det i en ørken
hvor
jeg farer vild
i
40 dage
og
40 nætter
inden
jeg bliver hentet
af
10 mænd med langt skæg
der
vil male mig orange
og
henrette mig på snapchat
sende
mig ud i ørkenen
med
en eneste ting i hovedet
har
du et andet liv
jeg
kan leve på hoteller
hvor
jeg fra et løbebånd
kun
behøver at forstå
at
jeg asfalterer ørkenen
og
eroderer klipperne
i
det her kolde rum
jeg
asfalterer olien henover
ørkenen
jeg
smører klipperne ind i nye
landskaber
i
en ny tid
hvor
cellerne deler sig
til
små højtalere
der
taler om sedimenterne
og
nationerne
om
tiden der er gået
den
lange periode
der
skal til
for
at forstå
at
vi lever i en krig uden helte
den
tid er forbi
det
vågner vi med hver morgen
en
skælven
når
vi ser en smal barnekrop
i
et hvidt ligklæde
det
er det
der
flytter os længere
og
længere væk fra
hvad
vi troede var muligt
jeg
stirrer ind i dine øjne
jeg
siger at det nok skal gå
at
det går væk
den
brune sky
der
ligger over havene
i
denne seng ser vi bruddet
vi
vokser op med det
vi
trækker os ud af sengen
med
hjælp fra planterne
der
vokser i loftet
sig
ikke at det har været
forgæves
sig
ikke at jeg har bevaret
denne
hud
så
fin
for
at blive født på ny
sig
at det ikke har været
forgæves
at
blive voksen i en liberal
orden
