det er en vigtig sten i
mit opbyggelige jeg
hvordan jeg rækker mit nummer
til garderobepersonalet
et let buk
et skridt frem
en imødekommende arm
det signalerer en slags målrettethed
når kropsdelene følges ad
det er min jakke og/eller taske
my number is up
en af de sjældne konstanter i verden
garderoben koster tyve kroner men
bliver mere obligatorisk med årene og
et kort øjeblik forestiller jeg mig
at det ikke passer alt
det med inflationen
at samfundskagen alligevel ikke
bager sig for stor til sit tøj og
vi ikke endnu en gang skal
hamstre t-shirts og snørresko
med plads til at vokse i
mens bladene falder af træerne
at jeg alligevel ikke igen
skal rydde fortovet for sne og
offentlighed
mens kuglerne falder af træerne
togskinnerne
ikke lægger sig i deres
snørklede cirkulære skydebaner
igen
igen er det månen
vi så alle sammen taler om
det er netop nu du skal se den
næsten helt unikke kombination af
positioner
der kan fremskrives med
nøjagtig samme præcision som
garderobeprisen
jeg parkerer min bagage
til månerne bløder
igen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar