onsdag den 5. august 2015

Den 8. plage - Kenneth Jensen

Den 8. plage

På vej til cricket, for at være bedst, træningsintervallet øget til hver dag, igennem bussens rude, den stærke sol, i små kalejdoskopiske mosaikker, der spejler og forstyrrer udsynet, en stor abe, i det lange, stride græs, i udkanten af skoven ud for cricketbanerne, som årvågent spejder efter de håndsyede bolde, der kommer for nær. Da bussen er kørt nogle få meter og er i skygge af træerne, med ét bag den store abe, en lang, lige række mindre og mindre aber, der fører dybt ind i den mørke skov, som en udstrakt Babusjka, der lus for lus, med ryggen til hinanden, og andet utøj, lidt stressede soignerer både hinanden og ham, da en cricketbold bliver ramt lige i røven, langt ud af banen og flyver over og lander, trillende det sidste stykke over til aben. Reserveslåeren, der også fungerer som boldhenter, går hen for at hente bolden, mere og mere nær aben, dens åndedræt der lyder mere og mere tungt, slimen i luftrøret, den automatiske rømmen, som om der et sted inden i ham bliver brygget kaffe, og denne gang går det lige, bolden er hentet og spillet kan fortsætte igen. Senere, når banerne i skumringen er lukkede, når han kan tillade sig at slippe angsten, soignerer også han i et ømt øjeblik en ven, mens solen, stille som den plejer, drejer ned bag vulkanen i horisonten.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar