juni, juli - lea løppenthin

juni, juli

alle skraldespandene var endevendt søndag morgen

flamingobakkerne lå spredt ud over græsset

var det rævene ? det var det vel,

rævene og menneskene

sådan er det altid

fandt en bog om cirkulære beslutninger under broen ved Nordre Fasanvej

en eller anden havde kasseret alt på sit kontor

mange ringbind, flow charts og bøger om management lå som et lille bjerg i skyggen

selv gemmer jeg en rest af ideologi i mine bevægelser

en karikeret facon så kan jeg drille dem der holder af mig

det var dem der startede

det var dem der startede

jeg ville ikke stå ud af sengen, så i stedet læste jeg Flannery O’Connor:

Everything that rises must converge

+ så et videoklip på min telefon hvor en hvid politibetjent skyder en sort bilist på grund af en manglende nummerplade

everything that rises must converge

everything that rises must converge OK OK

huset vi sov i den nat var i færd med at blive isoleret

de havde pumpet papirstumper ind i væggene

og nu skulle det dækkes til igen med tyk blå tape

og dem der boede i huset der var så søde og lyse i ansigterne

tak fordi vi måtte sove i dit hus sagde vi til den lille dreng med høreapparatet

det var jo ikke mig der gav jer lov sagde han

og det måtte vi give ham ret i

tidligere på sommeren var jeg på kursus

én af dem jeg var der med ødelagde mit hjerte for nogle år siden

i pausen, på gårdspladsen, sagde han til mig:

Har du fået nye sko

du har ellers så mange af den model

du havde et par mørkeblå med lyseblå striber

jeg nægtede at have ejet sådan et par sko, men han insisterede og sagde:

jeg kan huske at de stod der

vi smilede af det hele

alle skriver beskeder til hinanden

for eksempel:

du må undskylde at jeg kommer og henter dig i en lille lyseblå sportsvogn

men det var Leo, der drillede mig til at tage den. Jeg sælger den snart igen

for eksempel:

I love you Nelly, Nelly is your name isn’t it

man ved aldrig noget nok til at ikke at opleve det igen

man kan aldrig være eksistentielt anlagt ret lang tid af gangen

min lillesøster sagde: åh kan du huske de vidunderlige Lucia-optog der altid blev holdt på den svenske ambassade

min lillebror har spurgt om jeg vil med til Italien eller Grækenland og hjælpe flygtninge, vi skal ringes ved om det her i dag men først skal han bytte værelse med Simon

himlen er guldfarvet ligesom altid